Møllegærdet 28, 6000 Kolding

Fantastisk udsigtsvilla i Mariesminde med 5 værelser

Indflytningsklar og særdeles velholdt villa med perfekt beliggenhed i det attraktive Mariesminde.

Villaen ligger højt og med skøn udsigt over skov og mark i en god lukket lomme. For enden af lommen fører en sti direkte ned til den skønneste natur med å, skov, sø og stier. Her er der mulighed for en god gå- eller løbetur og masser af leg for børn.

Fra adressen er der kort afstand til både Dalby Skole og Brændkjærskolen og gåafstand til indkøb, Kolding centrum, offentlig transport, Geografisk Have og Mariesminde Børnehave.

Huset har en god indretning, og med 5 værelser er her plads til hele familien.
Man kommer ind i huset gennem en rummelig entré med adgang til bryggerset med stor skabsvæg med masser af opbevaringsplads. Her er der i foråret 2018 installeret nyt fjernvarmeanlæg. Huset rummer også et pænt gæstetoilet og et lækkert badeværelse fra 2007 med gulvvarme, badekar og bruseniche. Køkkenet fra 2007 er dejligt og lyst og ligger i åben forbindelse til den store stue med udsigt til Djævlekløften. Stuen har et stort vinduesparti, som giver et fantastisk lysindfald og har udgang til den sydvest vendte terrasse.

Tilbygningen fra december 2014 er opført i sorte vedligholdelsesfrie planker og rummer et lækkert værelse med ovenlys og udgang til haven. Værelset bliver i dag brugt som børne/teenageværelse, men kan anvendes på utallige andre måder.

Foruden et lækkert hus får I her en dejlig have med en solrig terrasse, masser af hyggekroge, æbletræer og plads til leg. I sammenhæng med terrassen ligger et flot orangeri med en charmerende sydlandsk stemning. Der medfølger også et værksted/skur bag garagen samt et nyt skur opført i maj 2018 med plads til cykler m.m.

Kom ud og oplev denne skønne bolig.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.